Målgruppe, pædagogiske metoder & tilgange
Målgruppe ✨
Den primære målgruppe er børn og unge fra 8-18 år, med sociale og/eller adfærdsmæssige problemstillinger som:
Omsorgssvigt
Tilknytningsforstyrrelse
Andet socialt problem
Anden psykisk vanskelighed
Anden udviklingsforstyrrelse
Problemstillingerne hos disse børn/unge kræver ofte en længerevarende indsats bestående af oplæring, vejledning, guidning, omsorg, pleje, evt. behandling etc.”
Der kan evt. tilbydes ungestøtte jf. Servicelovens § 76 til ”egne” børn og unge op til det 23. år, – sådan at forstå, at en ung, som trives og er i udvikling, og hvor der er en forventning om, om den unge i udgangspunktet med eller uden støtte i et omfang kan klare sig selv, ikke nødvendigvis skal udskrives ved det 18. år, – men har mulighed for at modtage yderligere støtte i en periode. Det er bopælskommunen der er den bevilgende myndighed i forhold til evt. ungestøtte efter det fyldte 18. år. Muligheden for visitation af et barn/en ung til tilbuddet, vil altid bero på en samlet vurdering af, hvordan barnet/den unge passer ind, i forhold til den eksisterende gruppe af børn og unge på institutionen.
Pædagogiske tilgange og metoder
Hos NIMA tager vi afsæt i vores menneskesyn og værdier. Det betyder, at vi arbejder helhedsorienteret med fokus på den enkelte og med udgangspunkt i ligeværd og anerkendelse. Vi tror på, at alle mennesker fortjener meningsfulde liv. Som en del af vores helhedsorienterede indsats, vægter vi en miljøterapeutisk, relationel og anerkendende metode, som en helt grundlæggende tilgang i mødet med barnet og den unge. Vi ser, hører og møder barnet og den unge hvor de er lige nu, da vi oplever at mange af vores børn og unge er udfordrede i relationer og tilknytning, og at de har meget lidt tiltro til omverdenen. Vi bestræber os derfor på at være autentiske, nysgerrige og nærværende, i mødet med den enkelte. Vi arbejder ud fra en mentaliserende forståelsesramme, der danner grundlag for det tryghedsskabende relationsarbejde. Vores erfaring er, at de fleste børn og unge med massive udfordringer, kommer fra en tilværelse der er præget af en grad af overlevelsestilstand, hvilket gør at der ikke har været grundlag for at arbejde dybere med barnets og den unges udfordringer. Vi tager udgangspunkt i STORM modellen hvor formålet først og fremmest er at få skabt sikkerhed for barnet og den unge, både mentalt og i form af basale behov, samt at se og understøtte barnets og den unges ressourcer, så barnet og den unge gradvis opnår små succeser og dermed øget selvværd og selvtillid.
Hos os er fysisk aktivitet en essentiel del af behandlingen. Vi ved hvor vigtigt et element som motion og bevægelse kan være for barnets og den unges udvikling og det mentale helbred, – og dermed den rehabiliteringsproces barnet og den unge gennemgår. Dette dog altid med fokus på barnets og den unges nærmeste udviklingszone. Vores medarbejdere vil bidrage til at understøtte den sundhedsmæssige udvikling, da de besidder en bred viden indenfor kost og bevægelse, samt viden om hvordan krop, sind og velvære er i forening. Som metode til at arbejde med de udfordringer og de indsatser, der aftales med den bevilgende myndighed, tilbyder vi ligeledes yoga og meditation, som en måde at opnå indre ro – hertil kan f.eks. suppleres med NADA-behandling.
Mentalisering
Vi arbejder ud fra en mentaliserende forståelsesramme, der danner grundlag for det tryghedsskabende relationsarbejde.
Vores erfaring er, at de fleste unge med massive udfordringer, kommer fra en tilværelse der er præget af en grad af overlevelsestilstand, hvilket gør at der ikke har været grundlag for at arbejde dybere med den unges udfordringer.
Vi tager udgangspunkt i STORM modellen hvor formålet først og fremmest er at få skabt sikkerhed for den unge, både mentalt og i form af basale behov, samt at se og understøtte den unges ressourcer, så den unge gradvis opnår små succeser og dermed øget selvværd og selvtillid.
Anerkendende kommunikation
I tilgangen til vores børn/unge har vi et stort fokus på, hvilken forskel anerkendende Kommunikation kan have i samspillet med den enkelte. Anerkendende Kommunikation er en kommunikationsform, hvor vi:
1. Øger opmærksomheden på det, som giver os og de andre glæder, energi og lyst til at bidrage til fællesskabet.
2. Gør os umage med at tage det fulde ansvar for alt, hvad vi sender ud i vores kommunikation, så andre ikke er i tvivl om, hvor de har os. Det er det, vi også kan kalde at blive på egen banehalvdel når vi udtrykker os.
3. Er nysgerrig og interesseret i andre mennesker og lytter med empati til dem, vi kommunikerer med, så vi får et indblik i deres verden og dermed kan hjælpe dem til at blomstre og gro.
Når de 3 principper i anerkendende kommunikation spiller sammen i vores kommunikation, gør de en stor forskel der består i, at vi sætter en positiv spiral i gang, spreder ro og tryghed omkring os som professionelle og viser andre, at de er værdifulde og betydningsfulde. Det betyder, at vi bidrager til at styrke selvværd og en positiv selvopfattelse – både hos os selv og dem, vi er sammen med. Vores evne til at rumme hinanden og lysten til at bidrage med noget positivt til sammenhængen styrkes.
Princip 1: Vi øger vores opmærksomhed på det, der fungerer
Med det første princip sætter vi fokus på ressourcerne og på det, der fungerer. Når vi har opmærksomhed på det, der styrker vores glæde og trivsel, sætter vi en positiv selvforstærkende spiral i gang, som skaber mere af alt det gode. Så når vi giver næring til de gode historier, vil vi automatisk stimulere de dele i os selv og andre, som har lyst til at skabe endnu flere gode historier og dermed bidrage med noget positivt til de sammenhænge, vi indgår i.
Princip 2: vi er autentiske og tydelige om det, der er vigtigt
Med det andet princip sikrer vi os, at vi bliver på egen banehalvdel, når vi udtrykker os om både det gode og det knap så gode. På den måde tager vi som professionelle det fulde ansvar for vores egen andel af samspillet, så vi spreder mest muligt ro og tryghed omkring os. Princip 2 hviler desuden på erfaringen om, at når vi er i stand til at passe ordentligt på os selv og beskytte vores egne behov og grænser, vil vores anerkendelse af andre virke mere troværdige og gøre en større forskel. Ægte anerkendelse forudsætter altså, at der er en form for balance, hvor vi både anerkender os selv og egne behov og samtidig anerkender den anden og deres behov.
Princip 3: Vi er nysgerrige og interesseret i det, der er vigtigt for andre
Gennem empatisk lytning bliver vi klogere på, hvordan den andens verden ser ud. Vi er nysgerrige og undersøgende, og har et reelt ønske om at vide, hvordan den anden har det og hvad der er vigtigt for Barnet/den unge, for at denne kan trives og have det godt. Hvad er svært for barnet/den unge og hvad giver glæde og energi. Derfor stiller vi mange spørgsmål frem for at definere, hvordan verden ser ud. Og vi gør os umage med at anerkende og rumme den andens følelser – også selv om vi ikke er enige eller ikke forstår barnet/den unges reaktioner.
Relationsorienteret tilgang
I en tid hvor pædagogisk praksis fokuserer på forskningsviden, data og evidens, viser flere og flere erfaringer og undersøgelser, at relationsarbejdet er altafgørende for, at det pædagogiske arbejde kan lykkes. Relationen til den anden er således det fundament, som alt andet pædagogisk arbejde kan bygge videre på.
Relationer er afgørende for børns udvikling – Det faktum at børn og unge har mindst én stabil og engageret voksen omkring sig, er altafgørende for, at de udvikler sig socialt og fagligt, og at de kan modstå de udfordringer, som livet giver dem. Når du som voksen viser interesse og omsorg for barnet og giver barnet tryghed og sikkerhed, så er der større chance for, at barnet har mod på at prøve og lære nyt. En god relation til barnet øger således barnets:
Evne til at lære nye ting
Muligheder for at indgå i sociale fællesskaber
Tro på sig selv, herunder selvværd og selvtillid
Fem gode råd til relationsdannelse
Nedenfor finder du en række elementer, som er essentielle for at opbygge gode, bæredygtige relationer. De pædagogiske tiltag viser, hvad konkret relationsarbejde består i. Disse pædagogiske tiltag er universelle i den forstand, at du kan bruge dem i alle sammenhænge, hvad enten du arbejder med små børn eller voksne mennesker. De skal selvfølgelig afstemmes det enkelte barn og den enkelte situation.
- Vis omsorg. Vis omsorg ved at vise, at jeg betyder noget. Her kan du gøre brug af følgende pædagogiske tiltag:
● Vær pålidelig
● Lyt til mig
● Tro på mig
● Vis, at du nyder at være sammen med mig
● Støt mig
- Udfordr mig. Udfordr mig ved at skubbe til mig, så jeg bliver bedre. De pædagogiske tiltag er her:
● Forvent det bedste af mig
● Pres mig og vis, at jeg kan mere, end jeg tror
● Gør mig ansvarlig
● Hjælp mig med at lære af mine fejl
- Yd støtte. Yd støtte ved at hjælpe mig med at afslutte opgaver og opnå mine mål. De pædagogisk tiltag er i denne sammenhæng:
● Hjælp mig igennem svære situationer
● Opbyg min selvtillid
● Forsvar mig, når jeg har brug for det
● Sæt grænser for at vise mig vejen
- Del ansvar. Del ansvar ved at vise mig respekt og give mig ansvar. Her er de pædagogiske tiltag:
● Tag mig seriøst
● Involver mig i situationer, som påvirker mig
● Samarbejd med mig om at løse problemer og opnå mål
● Giv mig muligheder, der gør at jeg kan gå forrest og tage ansvar
- Udvid muligheder. Udvid muligheder ved at hjælpe mig i kontakt med andre og udvid min verdensforståelse. De pædagogiske tiltag er her:
● Inspirer mig til at se nye muligheder
● Udvid min horisont ved at vise mig nye ideer og erfaringer
● Sæt mig sammen med andre der kan hjælpe mig med at vokse
Fysisk sundhed
Hos os er fysisk aktivitet en essentiel del af behandlingen. Vi ved hvor vigtigt et element motion og bevægelse kan være for den unges udvikling og det mentale helbred, – og dermed den rehabiliteringsproces den unge gennemgår. Dette dog altid med fokus på den unges nærmeste udviklingszone. Vores medarbejdere vil bidrage til at understøtte den sundhedsmæssige udvikling, da de besidder en bred viden indenfor kost og bevægelse, samt viden om hvordan krop, sind og velvære er i forening. Vi tilbyder ligeledes yoga og meditation, som en måde at opnå indre ro – hertil kan f.eks. suppleres med NADA-behandling.
